På denne workshop vil du lære at lave smukke orizome papir samt at sy din egen notesbog.
Orizome er en japansk teknik til indfarvning af papir og er en kombination af origami (foldet papir) og indfarvning.
Workshoppen starter med en grundig introduktion til forskellige foldeteknikker, hvorefter du selv skal i gang med at arbejde med både papir og farver.
Efterfølgende skal vi lave notesbøger indbundet som de gør det i Japan. Japansk bogbinding er noget helt særligt idet snoren der bruges til at sy med, er synlig på både for- og bagside af bogen og derved gør bogen endnu mere dekorativ. En meget anderledes teknik end det vi traditionelt kender fra bøger herhjemme.
Først skal du vælge et af dine orizome papir, som du vil bruge som omslaget på din notesbog. Derefter vil jeg gennemgå indbindingsteknikken, så du er klædt godt på inden du selv skal igang med at sy din bog.
Det er vigtigt lige at nævne at det ikke kræver nogen form for kendskab til bogbinding for at være med på denne workshop. Alle kan være med.
Udover dine mønstrede papir og to notesbøger, får du også en lille manual, så du selv kan arbejde videre med orizome teknikken derhjemme.
DATO 24. juni 2022
TID 11.00 - 14.30
STED Gunløgsgade 31, kld., 2300 København S
PRIS 950 kr. (inkl. 10 ark papir / materialer til to notesbøger / te og kaffe + sødt)
TILMELDING hello@otakistudio.com
BETALING Du vil modtage en faktura via email og betalingen refunderes ikke.
Bliver du forhindret i at deltage på den valgte dato, må du gerne give besked hurtigst muligt. Du får derefter mulighed for at komme med på en anden workshop. Aflysning skal dog ske senest 48 timer før workshoppen starter.
ANTAL Der er max plads til fire deltagere pr. workshop.
NB! NB! Alle de tryk du laver kan du efterfølgende tage med hjem. Hvis nogle af dine tryk stadig er våde når workshoppen afsluttes, kan du hente dem den efterfølgende torsdag kl 14-18.
Medbring gerne tøj/sko der godt kan tåle at blive lidt beskidt.
Billederne nedenfor er fra tidligere suminagashi workshops.